Stegt kylling med krydderurter, tomater, oliven og basilikum

Opskrift fra Jamie Oliver (til Tefal pande)

Ingredienser (4 personer)

1.5 kg landkylling

2 citroner

En buket timian

Havsalt og friskkværnet sort peber

Olivenolie

1 hvidløg, presset med skind

En håndfuld sorte oliven, stenene tages ud

8 tomater, skæres i kvarte

1 buket basilikum, bladene hakkes

1 rød chili, kernerne tages ud og chilien snittes i tynde skiver

 

Forvarm ovnen til 200 grader. Fyld kyllingen med en af citronerne og timian. Gnid ydersiden med salt og peber og olivenolie. Skær den anden citron i halve og kom den sammen med hvidløg, oliven og tomater på fadet med kyllingen og stil det hele ind i den varme ovn i 1 time eller indtil kyllingen er stegt.

Serveres sammen med tomaterne og de sorte oliven, og drysses med hakkede basilikumblade og snittet chili.

Kylling Tikka masala med æbler

Ingredienser

4 personer

(Opskriften er fra ‘Sæson’)

 

1 rødløg

1 rød chili

1 rød peberfrugt

3 æbler, fx Cox Orange

500 g kyllingebrystfilet uden skind og ben

2 spsk olivenolie

2 fed hvidløg

125 g tikka masala-pasta

1 dåse flåede hakkede tomater

Salt og peber

 

Pil og hak løget. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Halver peberfrugt, fjern frøstole og skær peberfrugt i strimler. Halver æblerne, fjern kernehus og skær æblerne i både. Læg æblerne i en skål med koldt vand.

Skær kødet i mindre stykker.

Varm olien i en gryde og svits løg, chili og kylling heri. Tilsæt presset hvidløg, tikka masala, peberfrugter og flåede hakkede tomater. Lad kyllingen simre under låg i ca. 5 minutter.

Tag æblerne op af det kolde vand og tør dem godt. Kom æblerne i gryden og lad det simre i yderligere ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Server kylling tikka marsala med kogte ris, yoghurt, mynte og fladbrød.

 

Tilbehør:

Kogte ris, græsk yoghur, frisk mynte, fladbrød

 

TIP:

Du kan også lave din Tikka Masala pasta selv

1 rødløg
1 rød chili
2 tsk hele koriander
2 tsk hele fennikelfrø
2 tsk hel spidskommen
3 kardemommefrø
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
1 spsk friskrevet ingefær
1 dl tomatpure
1 dåse hakkede tomater
Pil og hak løget. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien.
Stød krydderierne i en morter.
Varm olien i en gryde og svits løg og chili heri. Tilsæt presset hvidløg, krydderier, ingefær, tomatpuré og hakkede tomater. Herefter tilsættes kødet.

Tortillarulle med tun

Antal

2 personer

 

Ingredienser

120 g hvedetortilla

240 g tun i olie (dåse)

1 grapefrugt

4 spsk friskhakket koriander

120 g yoghurt naturel

Salt og peber

Salatblade

 

Pres olien fra tunen og kom den i en skål. Pil grappen og del den i både. Pil hinderne af bådene, pil frugtcellerne ud og kom dem i skålen sammen med hakket koriander. Bland let med en gaffel og tilsæt youghourten. Pas på ikke at mose for meget; salaten skal være luftig. Smag til med salt og peber. Varm tortilaerne og fyld salaten i sammen med lidt grøn salat og rul sammen til en rulle. Serveres med 300 g grøntsager.

Pangasius i jordskokkefløde med safranris

Antal personer: 

3-4 personer

Ingredienser:

600 g Pangasius fileter fra Rasco (fisk)

8 dl piskefløde

200 g jordskokker

125 g ris

1 g safran

25 g rød peberfrugt

50 g persille

Olivenolie

Salt og peber

 

Jordskokkerne skrælles og skæres i små stykker; fløde og jordskokker koges ved svag varme til jordskokkerne er møre. 6-8 minutter før jordskokkerne er færdige, kommes pangasiusen, som lige er krydret med salt og peber, ned i fløden. (Hvis fiskestykkerne er for store, kan de foldes, så de kan være der – og fløden tilsættes 8-10 minutter før). Når fisken er færdig, tages den op og holdes varm under lidt stanniol, fløden blendes sammen med jordskokkerne. Anrettes på tallerkenen sammen med sauce og ris – og pyntes med persillefrit. (Persillen skylles, plukkes ud i små buketter og tørres helt fri for vand. Steg persillen hurtigt – max 10 sek. – i meget varm og rigeligt olie. Læg bagefter persillen på fedtsugende papir og drys med salt).

 

Risene koges i knap 2 dl vand i ca. 18 minutter sammen med safran. Gør risene løse med lidt smør og smag til med salt. For at få en flot form på risene kan du presse dem i et glas eller en kop og anrette dem som et lille tårn på tallerkenen.
Tip: Saucen kan koges mere ned, hvis du vil have den lidt tykkere og fløden tilsættes fiskefond eller hvidvin når den blendes, hvis du vil have den lidt tyndere.

Hurtig havtaske i karry

Opskrift fra Jamie Oliver (til Tefal pande)

Ingredienser (2 personer)

En stilk citrongræs (de grove yderblade fjernes og resten skæres i grove stykker)

Et stykke frisk ingefær på størrelse med en tommelfinger, snittes fint

3 fed hvidløg, pilles og snittes fint

1-2 friske røde chili, kernerne tages ud, hakkes groft

4 forårsløg

En lille håndfuld frisk koriander, bladene pilles af og stilkene gemmes

300 g havtaske fileter

Solsikkeolie

1 tsk. kværnet spidskommen

400 ml dåse kokosmælk

½ lille grøn courgette

½ lille gul courgette

Salt og friskkværnet peber

Lille håndfuld frisk koriander, bladene hakkes

 

Varm panden rigtigt godt op. Citrongræs, ingefær, hvidløg, chili og forårsløg hakkes og blendes til en pasta i en foodprocessor eller med en støder og en morter. Skær havtasken i terninger på 2,5 cm og steg dem på den varme pande i en spsk. olie, indtil de er svagt brune på alle sider. Tilsæt krydderpasta og spidskommen og skru lidt ned for varmen. Når pastaen er let svitset, tilsæt kokosmælk og rør godt rundt. Skræl courgetterne direkte ned i saucen med en kartoffelskræller og dæk til med låg. Tag låget af efter 2 minutter, kontroller om havtasken er kogt og smag til med salt og friskkværnet sort peber. Hvis saucen er lidt tynd, lad den koge ind, indtil den bliver tykkere.

 

Serveres drysset med korianderblade og løse ris eller nudler.

Squash kage

Ingredienser

3 æg

1/4 liter madolie

5 dl sukker

5 dl hvedemel

1/4 tsk bagepulver

2 tsk natron

1 tsk salt

2 tsk vanillesukker

3 tsk kanel

1/4 liter grofthakkede hasselnødder

5 dl groftrevet squash

 

Bland først de ‘våde’ ting og herefter de ‘tørre’. Kom til sidst squash i dejen, og hæld den i en smurt bradepande. Bag kagen i 1 time ved 200 grader. Kagen køles af før den skæres ud. Serveres med creme fraiche.

Rabarber Pie

Ingredienser (6 personer)

125 g mel

125 g sukker

100 g smør

½ tsk stødt ingefær

½ tsk kanel

50 g mandler

1 pose rabarber

1 dl sukker

 

Bland mel og sukker sammen og smuldr smøren heri. Bland til sidst hakkede mandler heri. Skær rabarberne i mindre skiver og bland dem med ingefær, kanel og sukker og fordel det i et ovnfast fad. Dæk rabarberne med melblandingen. Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Spises lun med flødeskum som tilbehør.

Mettes chokoladekage

Ingredienser

Dej
4 æg
352 g sukker (4 dl)
250 g mel (4 dl)
4 spsk. kakao
4 tsk. vanillesukker
4 tsk. bagepulver
2 dl mælk
300 g margarine

Glasur
150 g margarine
1 dl kaffe (stærk)
4 spsk. kakao
4 tsk. vanillesukker
4 dl flormelis
4 dl kokosmel

Æg og sukker piskes skummende, alt andet puttes i og blandes sammen. Bages 45 minutter ved 175 grader (ikke varmluft!). Glasuren koges sammen og puttes på kagen, mens den er varm.

Marshmallow kage

Ingredienser

6 dl Rice Crispies (morgenmadsprodukt)
300 g Marshmallow (helst hvide)
25 g smør

Smelt smør ved lav temperatur. Tilsæt marshmallows og smelt dem (kan også smeltes i mikroovnen i 1 minut). Vend det i en skål med Rice Crispies, når det er smeltet. Bland det rundt med en ske og læg det hurtigt ud på en bageplade. Tag smør på fingrene og form dejen til en kage.