Se opskriften på www.dansukker.dk
Kage
Squash kage
Ingredienser
3 æg
1/4 liter madolie
5 dl sukker
5 dl hvedemel
1/4 tsk bagepulver
2 tsk natron
1 tsk salt
2 tsk vanillesukker
3 tsk kanel
1/4 liter grofthakkede hasselnødder
5 dl groftrevet squash
Bland først de ‘våde’ ting og herefter de ‘tørre’. Kom til sidst squash i dejen, og hæld den i en smurt bradepande. Bag kagen i 1 time ved 200 grader. Kagen køles af før den skæres ud. Serveres med creme fraiche.
Rabarber Pie
Ingredienser (6 personer)
125 g mel
125 g sukker
100 g smør
½ tsk stødt ingefær
½ tsk kanel
50 g mandler
1 pose rabarber
1 dl sukker
Bland mel og sukker sammen og smuldr smøren heri. Bland til sidst hakkede mandler heri. Skær rabarberne i mindre skiver og bland dem med ingefær, kanel og sukker og fordel det i et ovnfast fad. Dæk rabarberne med melblandingen. Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Spises lun med flødeskum som tilbehør.
Mettes chokoladekage
Ingredienser
Dej
4 æg
352 g sukker (4 dl)
250 g mel (4 dl)
4 spsk. kakao
4 tsk. vanillesukker
4 tsk. bagepulver
2 dl mælk
300 g margarine
Glasur
150 g margarine
1 dl kaffe (stærk)
4 spsk. kakao
4 tsk. vanillesukker
4 dl flormelis
4 dl kokosmel
Æg og sukker piskes skummende, alt andet puttes i og blandes sammen. Bages 45 minutter ved 175 grader (ikke varmluft!). Glasuren koges sammen og puttes på kagen, mens den er varm.
Marshmallow kage
Ingredienser
6 dl Rice Crispies (morgenmadsprodukt)
300 g Marshmallow (helst hvide)
25 g smør
Smelt smør ved lav temperatur. Tilsæt marshmallows og smelt dem (kan også smeltes i mikroovnen i 1 minut). Vend det i en skål med Rice Crispies, når det er smeltet. Bland det rundt med en ske og læg det hurtigt ud på en bageplade. Tag smør på fingrene og form dejen til en kage.
Kringler (sønderjyske småkager)
Ingredienser
500 g mel
350 g margarine
1 dl fløde
2 spsk. sukker
Kaffe til pensling
Mel, margarine og fløde blandes og æltes. Dejen trilles til en pølse, som hviler i køleskabet et døgn. Dagen efter skæres skiver ud, som trilles til tynde strimler, som formes som kringler (de skal være temmelig fine og små). Kringlerne placeres på en bageplade på bagepapir, pensles med kaffe og strøs med sukker. Kringlerne bages ved 200 grader i ovnen til de er gyldne (ca. 10 min.).
Kokoskranse (sønderjyske småkager)
Ingredienser
250 g fin kokosmel
250 g sukker
250 g mel
250 g margarine
1 æg
Alle ingredienserne (undtagen æg) blandes og trilles til en pølse, som hviler i køleskabet i et døgn. Dagen efter køres dejen igennem kødmaskinen med stjerne-formen. Dejen skæres i passende længder og formes til kranse, lægges på en bageplade på bagepapir. Pensles med æg. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 9-10 minutter.
Kokoskage
Ingredienser
Dej
175 g mel
175 g sukker
2 tsk. bagepulver
½ tsk. vanille
35 g margarine
1 1/4 dl mælk
Kokosmasse
80 g margarine
1/4 dl mælk
125 g brun farin
35 g kokosmel
Alle ingredienserne til dejen røres med håndmixer i 2-3 minutter. Dejen fordeles i en smurt form (20 cm x 30 cm). Formen sættes på ovnrist eller bageplade i kold ovn på en af de nederste ribber. Herefter tændes ovnen på 180 grader (varmluft). Kagen bages i 35 minutter. Imens fyldes ingredienserne til kokosmassen i en gryde og koges sammen. Efter ca. 25 minutter fordeles kokosmassen over kagen, som derefter bages færdig. Lad kagen få de sidste 5 minutter på eftervarmen.
Klassisk cheesecake
(8-10 personer) – fra Søndagsavisen
100 g økologisk smør
200 g digestive kiks
325 g flødeost, f.eks. Philadelphia
325 g mascarpone
½ liter økologisk fløde
1 økologisk vaniliestang
100 g flormelis
1 økologisk citron
4 husblas
Pensl en springform med olie. Smelt smøret i en gryde ved lav varme. Rør kiksekrummerne i, bland massen sammen og fordel den i springformen. Sæt på køl.
Kom flødeost, mascarpone, flormelis, vanilie og citron i en blender. Blend til det er helt blankt. Pisk fløden til den er luftig og cremet og vend den sammen med flødeosten. Tilsæt husblas. Hæld massen ud over kiksebunden og glat overfladen. Stil den i køleskabet.
Bærgele:
2 dl frugtsaft (du kan bruge jordbær, kirsbær, solbær eller hindbær), tilsæt evt. lidt sukker
2 husblas
Kom frugtsaften i en gyde, tilsæt lidt sukker efter behov. Put husblassen i og afkøl. Hæld bærgeleen over kagen. Stil kagen tilbage i køleskabet og lad den trække i en times tid.
Jødekager
Ingredienser
500 g mel
200 g flormelis
400 g margarine
Æg til pensling samt æg og kanel til at strø på
Mel, flormelis og margarine blandes og æltes. Trilles til en pølse, som lægges i køleskabet i et døgn. Dagen efter skæres småkagerne ud og lægges på en bageplade med bagepapir. De pensles med æg eller kaffe. Der strøs sukker og kanel på dem (evt. også hakkede nødder). Småkagerne bages ved 200 grader til de er gyldne (ca. 10 minutter).