Ingredienser
- Hvedemel 625 g (10 dl)
- Vand 500 ml (½ liter)
- 12 g (2 tsk)
- Gær 1 g (én lille ært og nej der er ikke behov for mere)
Fremgangsmåde
- Opløs gær og salt i vandet. Rør melet i med to fingre. Melet skal kun befugtes.
- Lad dejen hæve tildækket ved rumtemperatur i mindst 12 timer.
- Fold dejen et par gange, så luften trykkes ud. Lad dejen hæve tildækket ved rumtemperatur i mindst 2 timer.
- Sæt støbejernsgryden på en rist i ovnen og varm op til 220 grader mindst 15 min. inden dejen er færdighævet.
- Smør gryden med lidt olie
- Hæld dejen over i den varme støbejernsgryde og sæt gryden MED låg i ovnen igen.
- Bag brødet i gryden i 30 min.
- Tag låget af og bag brødet færdig i ca. 15 min.
- Tag støbejernsgryden med brød ud af ovnen og vend brødet ud til afkøling.
- Se om du kan vente med at spise det dejlige brød til det er koldt.
Tip:
Ønsker du et mere groft brød, erstat da 100 g af hvedemelet med grahamsmel.
Du kan også tilsætte 100 g ristede valnødder og derved få et dejligt smagsfuldt valnøddebrød.