Hurtig havtaske i karry

Opskrift fra Jamie Oliver (til Tefal pande)

Ingredienser (2 personer)

En stilk citrongræs (de grove yderblade fjernes og resten skæres i grove stykker)

Et stykke frisk ingefær på størrelse med en tommelfinger, snittes fint

3 fed hvidløg, pilles og snittes fint

1-2 friske røde chili, kernerne tages ud, hakkes groft

4 forårsløg

En lille håndfuld frisk koriander, bladene pilles af og stilkene gemmes

300 g havtaske fileter

Solsikkeolie

1 tsk. kværnet spidskommen

400 ml dåse kokosmælk

½ lille grøn courgette

½ lille gul courgette

Salt og friskkværnet peber

Lille håndfuld frisk koriander, bladene hakkes

 

Varm panden rigtigt godt op. Citrongræs, ingefær, hvidløg, chili og forårsløg hakkes og blendes til en pasta i en foodprocessor eller med en støder og en morter. Skær havtasken i terninger på 2,5 cm og steg dem på den varme pande i en spsk. olie, indtil de er svagt brune på alle sider. Tilsæt krydderpasta og spidskommen og skru lidt ned for varmen. Når pastaen er let svitset, tilsæt kokosmælk og rør godt rundt. Skræl courgetterne direkte ned i saucen med en kartoffelskræller og dæk til med låg. Tag låget af efter 2 minutter, kontroller om havtasken er kogt og smag til med salt og friskkværnet sort peber. Hvis saucen er lidt tynd, lad den koge ind, indtil den bliver tykkere.

 

Serveres drysset med korianderblade og løse ris eller nudler.