Sunde langtidshævede boller

Dag 1:

  • 1 pk gær.
  • 1,05 l vand
  • 3-4 tsk salt
  • 2-3 spsk sukker
  • 3 spsk smør/margerine/olie
  • 200 gr havregryn
  • 100 gr rugmel
  • Ca 1100 gr hvedemel
  • Der kan tilføjes fx solsikkekerner, revet gulerod eller hvad du nu synes.

Gæren udrøres i det kolde vand. fedtstof, salt og sukker tilsættes. Derefter tilsættes havregryn og rugmel. Tilsidst tilsættes hvedemel. Dejen skal være en ensartet og hænge sammen i en stor klump, men den skal ikke være fast som en alm. bolledej, der kan æltes. Det kan godt være der skal æltes en lille smule, for at få al melet rørt ind i dejen.
Dæk med film og stil på køl natten over.

 

Dag 2:

Ovnen tændes på 200 grader (ca 180 ved varmluft). Bollerne formes med en ske, der dyppes i varmt vand. Efterhæver 10-15 min inden de pensles med mælk og bages i 20-25 min.