Fedtkager (Sønderjyske)

Ingredienser

500 g svinefedt

500 g sukker

ca. 900 g mel

1 tsk vanillesukker (ikke under 10 g)

2 tsk hjortetaksalt (ca. 12 g)

2 spsk kakao (til brune fedtekager)

1 æg

 

Halvdelen af dejen blandes med kakao, hvis der både ønskes hvide og brune fedtekager.

Alle ingredienser blandes og æltes til en sammenhængende og smidig dej. Der kan evt. tilsættes lidt margarine, hvis dejen har svært ved at hænge sammen. Dejen trilles til en pølse, som pakkes ind og lægges i køleskabet i ét døgn. Dagen efter skæres dejpølsen ud i små stykker, som trilles til halvstore kugler, der placeres på en bageplade med bagepapir. Kuglerne trykkes en smule flade på midten. Ovnen sættes på 150 grader og småkagerne bages i 15 minutter. Det er vigtigt, at ovnen er varm når kagerne sættes ind.

Cookies

Ingredienser

Ca. 18 stk. 

150 g mørk chokolade
150 g smør
ca. ½ tsk. vanille
150 g sukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
200 g mel
50 g hasselnøddekerne

Hak chokolade groft. Pisk æg, smør og sukker sammen med en elpisker. Rør mel sammen med bagepulver. Rør melblandingen i dejen. Rør nødder og chokolade i. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er meget klistret. Sæt dejen på bageplade med bagepapir, ved hjælp af skeer. Der skal være god afstand mellem kagerne. Bag kagerne 15 minutter ved 225 grader. Hold øje med kagerne, de skla kun være lysebrune i kanten og i bunden. De er helt bløde, når man tager dem ud af ovnen. Brug en paletkniv til, forsigtigt, at lægge dem på en bagerist til afkøling. Når de er afkølede, bliver de sprøde.

Chokolademuffins

Ingredienser

12 stk.

200 g mørk chokolade, grofthakket
60 g smør
60 g (1 dl) hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 æg
135 g (1½ dl) sukker
korn af 1 vanillestang
1 spsk. stærk kaffe
60 g mørk chokolade, grofthakket
60 g valnødder, grofthakkede

Varm ovnen op til 180 grader. Smelt chokolade og smør sammen i et vandbad. Afkøl det lidt. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Pisk æg, sukker, vanillekorn og kaffe til en luftig æggesnaps med en el-håndmixer i en anden skål. Bland chokolade- og melblanding i. Vend hakket chokolade og valnødder i. Blandingen vil være mere fast end til almindelige muffins. Fordel dejen i smurte muffinforme og glat den ud (kom lidt vand på fingrene). Bag dem 15 minutter. Pas på de ikke får for meget, de skal være fugtige indvendig. Afkøl i 10 min. og vend ud på en bagerist.

Brownies

Ingredienser

200g mørk chokolade – min. 64%

200g smør

4 æg, delt i blommer og hvider

200g sukker

100g mel

½ vanillestang

100g ristede nødder

 

Chokolade og smør smeltes i vandbad. Æggeblommer piskes med sukker. Mel og vanille røres sammen. Den smeltede chokolade samt smør røres forsigtigt i æggeblommerne. Melblandingen tilsættes. Æggehvíderne piskes stive og vendes i chokolademassen lidt ad gangen. Tilsæt nødderne. Massen kommes i en smurt form og bages v/ 150 grader varmluft i 40 min.