Cookies

Ingredienser

Ca. 18 stk. 

150 g mørk chokolade
150 g smør
ca. ½ tsk. vanille
150 g sukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
200 g mel
50 g hasselnøddekerne

Hak chokolade groft. Pisk æg, smør og sukker sammen med en elpisker. Rør mel sammen med bagepulver. Rør melblandingen i dejen. Rør nødder og chokolade i. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er meget klistret. Sæt dejen på bageplade med bagepapir, ved hjælp af skeer. Der skal være god afstand mellem kagerne. Bag kagerne 15 minutter ved 225 grader. Hold øje med kagerne, de skla kun være lysebrune i kanten og i bunden. De er helt bløde, når man tager dem ud af ovnen. Brug en paletkniv til, forsigtigt, at lægge dem på en bagerist til afkøling. Når de er afkølede, bliver de sprøde.