Fedtkager (Sønderjyske)

Ingredienser

500 g svinefedt

500 g sukker

ca. 900 g mel

1 tsk vanillesukker (ikke under 10 g)

2 tsk hjortetaksalt (ca. 12 g)

2 spsk kakao (til brune fedtekager)

1 æg

 

Halvdelen af dejen blandes med kakao, hvis der både ønskes hvide og brune fedtekager.

Alle ingredienser blandes og æltes til en sammenhængende og smidig dej. Der kan evt. tilsættes lidt margarine, hvis dejen har svært ved at hænge sammen. Dejen trilles til en pølse, som pakkes ind og lægges i køleskabet i ét døgn. Dagen efter skæres dejpølsen ud i små stykker, som trilles til halvstore kugler, der placeres på en bageplade med bagepapir. Kuglerne trykkes en smule flade på midten. Ovnen sættes på 150 grader og småkagerne bages i 15 minutter. Det er vigtigt, at ovnen er varm når kagerne sættes ind.