Chokolademuffins

Ingredienser

12 stk.

200 g mørk chokolade, grofthakket
60 g smør
60 g (1 dl) hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 æg
135 g (1½ dl) sukker
korn af 1 vanillestang
1 spsk. stærk kaffe
60 g mørk chokolade, grofthakket
60 g valnødder, grofthakkede

Varm ovnen op til 180 grader. Smelt chokolade og smør sammen i et vandbad. Afkøl det lidt. Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Pisk æg, sukker, vanillekorn og kaffe til en luftig æggesnaps med en el-håndmixer i en anden skål. Bland chokolade- og melblanding i. Vend hakket chokolade og valnødder i. Blandingen vil være mere fast end til almindelige muffins. Fordel dejen i smurte muffinforme og glat den ud (kom lidt vand på fingrene). Bag dem 15 minutter. Pas på de ikke får for meget, de skal være fugtige indvendig. Afkøl i 10 min. og vend ud på en bagerist.