Carpaccio

Ingredienser

16 skiver rå oksefilet i papirtynde skiver

100 g pinjekerner
200 g rucola
50 g frisk parmasan revet i flager
3 spsk. hvidvinseddike
4 spsk. olivenolie
salt, peber

Skyl rucolaen og anret det midt på en stor tallerken. Ovenpå lægges de papirtynde skiver af oksefilet. Rist pinjekernerne på en tør pande. De skal kun lige tage farve. Lad dem køle af inden de drysses ud over carpaccioen sammen med parmesanflagerne. Rør en marinade af hvidvinseddike, salt, peber og olivenolie og dryp det ud over carpaccioen.